Fru Sol

Citater fra folk i min verden:

1. Under sexakten; “Lig stille - når jeg prøver at have sex” :O8

2. Ifht. træning og kost: Hvorfor vælge nederlag, når succes er en mulighed?

3. Udsæt ikke opgaver - du har sat dig for i dag -, for dagen i dag vender aldrig retur (kender den godt i en anden udgave, men kan bedst lide denne).

4. Settingen: 2 ældre damer sludre i fitnesscenterets omklædningsrum;

A: “Jeg var til bodypump i forgårs. Jeg havde det så dårligt i går, jeg troede at jeg havde fået lungekræft eller sådan noget…”

B: “Ej…jam´n hva´så?!!!”

A: “Ja, så fandt jeg jo ud af - da jeg havde tænkt mig om - at grunden nok var at jeg havde trænet brystet. Det var SÅ ømt kan jeg sige dig. Så jeg troede at jeg havde fået lungekræft”

Lillebjørn: “Hva´var det nu du sagde at jeg var dårlig til?!!”

Mig: “Ej, for fanden…At huske”

Han: “Har du været til ørne-næse-hals-læge?”

Fru Sol, der skal til at gå med blok i lommen, så de skønne udtalelser kan nedfældes.

Er meget fascineret af natur fænomener ala morild, lyn, hagl, nordlys, etc. Jeg bliver paralyseret af det. Jeg kan stå i mit vindue i evigheder, hvis der er lyn. Jeg tror ikke mine egne øjne og nattesøvnen bliver gerne tilsidesat for en omgang rusken på den anden side af vinduet.

Jeg har et video optag fra en ferie, hvor en masse lyn aftegner sig så tydeligt på himlen. De lange lysende fingre klør moder jord på maven og jeg hviner næsten af fryd. Det sjove er så at jeg helt glemme det faktum, at det måske ikke er ligeså euforiserende at se på hjemme i stuen. Det mister fuldstændig sin glans, når hjemmevideoen bliver spækket på skærmen i rottereden. Det eneste de sker er, at jeg sidder og forbander mine; “Ejhhh, åhh, hååld da heeelt up, hvor er det flot….jeg lader kameraet køre, der kommer måske et til…Jaaa, neeej..” etc. Det er specielt irriterende, når; man ikke kan spole på videokameraet, ikke har råd til sådan en ferie igen og når man sidder iført billigt, forvasket lortetøj i sin skimmelsvamp-ramte-lorte-hule. Fuck altså. Nå, men lynene er gratis og kommer heldigvis også til DK ind imellem.

Gratis glæder!! Det kan vi li´!!

Fru Sol, der savner en gang trykken-næsen-flad-mod-ruden-tur

Jeg forstår det ikke. Jeg har undergået en stor forandring de sidste uge. Jeg er blevet frarøvet noget tid et sted. Nogle har simpelthen taget en r*vfuld timer af mit døgn. Jeg sidder ikke ned i fem minutter, men alligevel når jeg ikke det jeg gerne vil. Nu har jeg sat mig i syv minutter for at få en smøg og multitasker for også lige at sende en advarsel ug i blogland. Der er en tidsrøver løs. Pas på han kommer måske også forbi dig. Jeg tror, han har slået sig sammen med Ole Lukøje, for jeg får sgu heller ikke nok søvn. Natten er også blevet kortere.

Fru Sol, der glæder sig til de “lange” sommeraftener

Jeg er midt i kampen; lille menneske, mod stort firma, i en sag hvor jeg uden tvivl er offeret. Jeg kæmper indædt trods det store firmas ( Djævlens Luskebiks) forsøg på at gøre mit liv surt. Jeg har været ude for en ulykke, hvor der ingen tvivl er om offer og skadeforvolder. De har trukket mig igennem 4,5 år, hvor de har krævet alverdens cirkus numre af mig. Jeg har overholdt alt og når det er gjort, så bruger de det tillige imod mig. Jeg er som en dresseret hest, der efter oplæring, får blødende bank for at gøre, hvad jeg får besked på. Jeg er under konstant pres mellem at skulle afvente tålmodigt på deres næste angreb og  jeg på kort tid næsten skal skrive en bibel eller bygge Rom i frokostpausen. Det giver mig grå hår, mavesår og det flår i min retfærdighedssans.

Nu var jeg forleden under en af disse du-skal-bygge-Rom-i-din-frokostpause tider. Jeg så hurtigt at jeg måtte have hjælp til at opfylde endnu en af deres urimelige krav. Så jeg søgte hjælp hos et centralregister for min faggruppe. Det drejer sig om en hjælp der tager rette vedkommende fem minutter, men jeg fik besked; “Jeg vil ikke hjælpe dig. Du er ikke medlem af nogle fagforeninger, så du kan ikke forlange hjælp. FARVEL!”. Det var en forfærdelig nedladende tone. Hun gemte sig bag telefonen og må (forhåbentlig) have kvalme, når hun ser sig i spejlet.

Jeg er ikke medlem at nogen eksakt fagforening for min nye uddannelse, da jeg var offeret for en beruset skadeforvolder, inden jeg fik brug for en - jeg var sygemeldt.

Jeg prøvede flere steder men uanset, hvor jeg henvendte mig fik jeg næsten samme besked. De ville ikke hjælpe mig som enkelt person mod en stor virksomhed DL. SÅ snart de hørte hvad sagen drejede sig og hvem den omhandlede, lukkede de i som små stædige østers. Jeg fatter det ikke. Dem jeg har kontaktet kan aldrig komme i klemme, trods udlevering af informationen, da det ikke er følsomme oplysninger - hvad en person med mine kompetencer tjener estimeret om året. Så hvorfor denne frygt og nedladenhed overfor mig. Jeg kæmper en sag for retfærdighed og har mange penge involveret - kun for at opnå retfærd. Det må alle da være interesseret i!?

Jeg har lyst til at gå til de store aviser og håbe at de (fordi der er penge i det for dem) vil vise Dk, hvor slemt det står til. Men jeg ved at hvis jeg gør det skader jeg min fremtidige karriere. Det er for stor en pris at betale, for DL vil forsætte dig djævelskab ufortrødent efter mit liv ligger i ruiner!

Fru Sol, som er den lille fattige mand mod det store stygge, rige djævlefirma.

Masser af tid, masser af ideer, masser af drive, men ingen handling. Hvordan er det muligt og hvad er det der mangler i den ligning for at den skal gå op? Jeg hører tit folk beklage sig over at de mangler tid til at dyrke deres hobby, deres krop, deres familie eller noget helt andet. Der bliver de tre førstnævnte ting nævnt i flæng som mangelvare. Men nu hvor jeg har haft let tilgang til alle tre ting, da undrer det mig at der ikke er blevet et resultat, et produkt eller et ønske opfyldt. Hvad er the missing link her?

Ventetid. Er det ikke, hvad jeg selv vælger at gøre det til? Kan ventetid ikke transformeres til tænketid, hobbytid eller fritid - hvad det så end indeholder? Ventetid er vel kun ventetid, hvis man udfylder det med at vente. Den tid man har rede bliver vel lige præcis den type tid, som man selv vælger at tillægge det! Udbyttesrigtid, lærdomstid, egotid, meditationstid, evnetid, spekulationstid, oplevelsestid, blogtid, fordybelsestid, mental rushtid, analysetid, osv.

Tiden forbrugt i supermarkeds lange køer, kan vel udnyttes efter forgodtbefindende og behøver jo ikke kun blive forbrugt på at irritere sig over kassedamens manglende tempo. Her kan man vælge at fordybe sig i sine tanker, lave to-do-lister eller mediterer….

Fru Sol, der lige skal have styr på tiden og hvad den bliver brugt til!

Jeg havde en veninde, som var meget tæt på mit hjerte. Jeg mistede hende og det var en hård tid. Den tid der gik efterfølgende var præget af tanker og hjertesmerter. Jeg oplevede konstant hendes fravær på ny. Når jeg oplevede noget  herligt, noget sørgeligt, noget irriterende, så sad det i min bevidsthed at jeg blot skulle køre forbi eller ringe til hende, så ville jeg få afløb og føle mig let i sindet. Men gang på gang gik det op for mig at hun ikke var der mere. Det kom hver gang som et stort chok, når jeg måtte sande at jeg ikke havde muligheden for at tale med hende og få et klem. Jeg følte at jeg mistede hende mange gange i det efterfølgende år. Det tærede på mig. Det er forfærdeligt at miste et menneske, man elsker - og så flere gange. Sorgen var lige stor hver gang.  Jeg begyndte at “tale” lidt til hende, når der skete nogle gode ting i mit liv, eller når savnet blev for stort. Jeg gør det stadig og tillægger hende æren for at gode ting dukker op i mit liv. Vi aftalte - inden hun forlod os - at hvis hun kunne gøre noget fra hinsiden, så skulle hun bare klø på. Jeg ved ikke, hvad jeg tror på og ikke tror på mere. Grænserne er blevet flydende. Nogle dage er jeg positivist (stik modsat min venindes overbevisning) og tror kun på det, der kan måles og vejes, andre dage er jeg tvivlende og må erkende at det okkulte ikke kun er fup.

Jeg har ikke for vane specielt at mindes hende på hendes fødselsdag eller dødsdag. Men når nytårsaften oprinder, da mærker jeg hende tydeligt. Jeg mærker mit savn stærkt og inderligt. Hun viste mig, hvordan en nytårsaften kan fejres. Vi var altid i godt humør, når bordet blev indtaget og hun præsenterede mig for hendes ritualer - som jeg nu har adopteret og har gjort til mine. Vi lo ved middagsbordet og udvekslede altid en nytårsgave. Husker da jeg havde min nye kæreste med til nytårsfejring og jeg fik en stor gave over middagen. Jeg pakkede den op og fandt en stor lyserød roterende raket ala en dildo med perler og plastik dyr på. Min kæreste var lamslået. Min veninde gik i gang med at forklare: “Jeg gav ikke Fru Sol dildo´en fordi at hun har sagt at din p** er lille…nej, altså jeg mener hun har ikke sagt at I behøver en dildo..eller ej, glem det. Der er ikke noget mellem linjerne med den dildo dér…fuck.. det jeg mente var…” Sådan fortsat det. For hver gang ordet dildo blev sagt krympede det sig i min kæreste. Vi var færdige af grin - undtaget ham.

Nå, men jeg har fået nogle ritualer af hende. Alle der var inviteret til nytårsaften skulle i fælles forum fortælle om det bedste og det værste, der var hændt dem i årets løb. Det lyder banalt, men det gav en intim og seriøs stemning midt i al glitterværket. Det gav ofte halvkvalte stemmer og fugtige øjne hos de tilhørende. Samtidig afstedkom det en del alkohol indenbords, da eventen tog op til en time. Vi lo sammen og fældede eventuelt også en tåre sammen. Derefter skulle vi trække en sten hver fra en lille filt pose. På stenen var der skrevet et ord. Dette ord var ordet for det nye år. Ordet kunne være; love, peace, strength, hope, etc. Hvordan ordet skulle vinkles i forholdet til eget liv, var op til den enkelte at tyde. Jeg har stort set alle år trukket det samme ord ud af femten mulige. Jeg har tydeligvis fattet briller, siden at jeg ikke har fået en ny udfordring. Så kom de klassiske nytårsforsætter. De gav ofte meget latter, da det mere var for sjov end noget andet. Mit har årene igennem været: at jeg vil sove mindre, drikke mere, tage på, spise usundere, etc. Det har jeg vidst at jeg kunne overholde. Jeg lover aldrig (læs rigtigt: aldrig) noget, som jeg inderst inde godt ved at jeg ikke kan overholde. Jeg samler ikke på falliterklæringer!!

Det var svært i starten at forholde sig til dette hokus pokus, men jeg fandt hurtigt ud af at det havde mange kvaliteter. Nu kan jeg ikke slippe disse ritualer, for de føles godt og minder mig om min kærlighed til en sand ven.

Jeg savner hende umådeligt. Men hun sænkede mig en anden veninde, som jeg prissætter af hele mit hjerte. Jeg vil gå igennem ild og vand for hendes velbefindende og det samme vil hun for mig. Jeg har aldrig kunnet finde tryghed i hverken venskaber eller forhold. Jeg har en masse sår, som aldrig helt læger, men jeg tror at jeg ved at lære. De to kvinder har omfavnet mig på alle måder og har givet mit troen på at venskab kan vare for evigt!

Godt nytår min kære.

Fru Sol.

Ja, du læste rigtigt. Jeg elsker følelsen af mig selv, når jeg gør eller ikke gør visse ting. Nogle af tingene er noget særligt ved at være mig - så vidt jeg ved. Jeg hører ikke andre fortælle om disse oplevelser med dem selv, men på den anden side fortæller jeg det heller ikke til nogen før nu.

Jeg elsker følelsen- i mig -  af mig selv, når jeg;

- smiler og gumler på min egen hjemmelavede mad og sys´at jeg har lavet et stjerne måltid - føler mig som kongen af sund-mad-opfindsomhed

- bruger femten minutter i en stresset situation, for at få computeren skruet på og finde meditationsmusik, som jeg så kun har fem minutter til at lytte til og blive dybt afslappet af

- overvældes af en brand god ide til en super sund dessert og vælter engageret rundt i køkkenet kl 01

- synger en hjemmestrikket sang i bilen og højt fortæller mig selv at jeg SKAL huske den, for så to minutter efter at have stoppet bilen og fuldstændig glemt at jeg overhovedet har sunget

- laver aftaler med mig selv, imens jeg bryder dem

- tænder tv´et, tænder hyggelige lys, laver kaffe og stiller skål frem med godterier, for så at sætte mig ned og rejse mig igen inden et minut har passeret. Derefter slukkes lys, skålen stilles i skabet som jeg aldrig finder og kaffen opleves som værende kold og hældes ud. Det er det samme hver gang og alligevel gider jeg at stable hele molevitten på benene

- lægger hænderne på maven om morgen under dynen, for at checke om jeg stadig har fedtlaget hængende udenpå de muskler, som jeg ved der er indenunder. Hver morgen er det samme procedure og lige stor barnlig skuffelse (er det muligt?!)

- hyperenergisk ordner alle de ting, som har hængt mig over hovedet i ugevis og det så kun tog en time - fordi jeg som altid er møg effektiv

- griner og grynter alene i en stille forsamling, fordi jeg er kommet til at tænke på noget snørklet, som jeg selv har fundet på

- står op for min egen holdning og pludselig finder ARGUMENTET, som fejer modparten af banen og igen overbeviser mig om at jeg har ret i og til min holdning

- har gjort noget godt for et menneske, som virkelig trængte det, ligeså meget som jeg troede

- fravælger at tage en diskussion som tænder vildt mig på alle fronter, for  så at klappe mig selv på skulderen over hvor voksen, fleksibel og behersket jeg er

- står op før fanden på sko på, selvom jeg ikke behøver at gøre det

- lister rundt i min egen stue for at lave en hemmelig og mystisk jule-morgen-stemning, selvom jeg er alene

- forsøger at sluge noget grønt ildelugtende pulver, fordi jeg tror på at det er godt for mig (og så får tænkt mig om) og rationaliserer mig frem til; at ting der smager dårligt, giver dårligt helbred

Jeg ved ikke om det kun er mig, der får en helt særlig følelse af samhørighed med mig selv, når sådanne situationer opstår. Men jeg elsker dem. Det er mine og mine alene. I situationen kan de ikke deles med nogen og det tror jeg heller ikke er meningen.

Fru Sol, der ind imellem har det lidt sjovt med sig selv.

Hvis det er, hvad man kalder at nyde sit eget selvskab, så er jeg klart tilhænger af det! Men har nu læst at nyde sit eget selvskab var sådan noget med at læse en bog, male eller fordybe sig i egne tanker. Det synes jeg sgu ikke er nydelse - det giver bare uro og opmærksomhed på at jeg ikke er helt normal. Hvem gider at få klarsyn i den retning?! Det ved man (/jeg) jo nok på forhånd!!

Alt er syltet, fanget, bagt, plantet, stegt, knækket, indpakket, syet, designet, bygget, forberedt, pyntet og lagt i lage for os. Alt er forarbejdet. Vi skal blot spise, drikke, flytte ind og trække dankortet igennem, så er der serveret. Vi kan købe os til image, til kærlighed, til fedme, til søvn, til prestige, osv.

Jeg nyder at sidde med en pose optøede rejer, hjemmebagt brød og et velskænket glas hvidvin. Jeg synes der er noget næsten meditativt ved at sidde og bryde skallen på rejerne, smage den salte smag på fingrene og sludre mens jeg udvælger mit næste lyserøde offer. Jeg tager en af gangen, piller den og afleverer den i ansigts åbning. Det er en fryd at have noget lækkert imellem fingrene og samtidig samtale med et nærtstående menneske. Savner den skønne sommertid, hvor man indimellem kunne bevæge sig udendørs og lave dette scenarie - selvom det er sjældent. Dér kunne man tillige mærke solens stråler, vinden forsigtige kærtegn og høre lydene fra naturen. Så bliver det næsten ikke bedre og dog. Når julen kommer så er det nødde-tid. Her kan man købe nødder i deres fine skal. Der er de klassiske der går igen; valnødder og hasselnødder, men nu er der i vor dage også kommet pecan nødder og mandler med skal på. Det er fantastisk at sidde foran skærmen og se film, mens fingrene arbejder intenst for at få den smagsfulde kerne ud. Der går for mig sport i at få den ud så nydelig og hel som muligt - uden brug af nøddeknækker. Det tager en rum tid at få kernen ud, men det er “besværet” værd. Jeg er et rastløst menneske og finder derfor ro i denne aktivitet. Min hjerne holder af at blive udsat for flere krav på samme tid. Det skal helst være kombinationen af noget fysisk og noget kognitivt. Det bliver gerne noget juks, hvis det er to opgaver indenfor samme kategori.

Nå, men alt imens at jeg nyder dette, så ser jeg irritationen hos sidemanden. Jeg tror fejlagtig at det omhandler lyden, for jeg har fuld forståelse for at lyde er generende, når man forsøger at koncentrere sig om noget, i dette tilfælde filmen. Men nej irritationen har sit udspring i at der kun er indkøbt nødder i skal og at det tager for lang tid at få “lortet” ud og deraf få nok på en gang Man kan af gode grunde ikke hælde nødderne ind, da de skal knækkes og sorteres fri for skaller først. Så der er ikke mulighed for at tage en håndfuld i munden af gangen uden forud at have siddet en halv time i knække-helvede. Stop grådigheden, når du egentlig er mæt!

Jeg forstår det ikke med mindre at man er møgsulten og hånd og nød er det eneste, der er at fortærer.

Fru Sol der elsker finger-mad, når hun ikke er ved at dø af sult.

Jeg elsker og hader, hvis folk spøger mig, hvad jeg ønsker mig! Jeg ønsker mig at være universets hersker samt en million andre mulige og umulige ting. Jeg hader at blive spurgt for uanset, hvad det er, så føler jeg at det lyder grådigt. Jeg har ønsker helt ned i ti kroners klassen og så op i de helt høje summer, men jeg hader at sige det. Jeg føler at jeg graver i folks tegnedrenge eller værre endnu er medvirkende årsag til at give dem økonomiske hovedpiner og søvnløse nætter. Det vil jeg ikke være med til. Det er jo kun folk der holder af mig, der spørger hvad jeg ønsker mig og det er de selvsamme folk, som jeg føler hengivenhed for - dem har jeg jo ikke lyst til at plage eller på anden måde pådutte noget. Så hvad Søren før man?! Det er lettest for dem at give mig en julegave, hvis de ved hvad de skal gå efter. Det er i forvejen møgsvært at finde gode gaver, så hvis jeg ikke giver dem en ledetråd, så bliver det vanskeligere for dem og mere tidskrævende. Hvis jeg siger, hvad jeg ønsker mig så lyder jeg forkælet - uanset prisen - synes jeg.

Hmm, tror jeg smider tryk-mig-på-pause-i-julen-kortet pakket pænt ind naturligvis

Fru Sol, der ser frem til at der snart er et helt år til næste indre-jule-stening!

Hvad Søren sker der? Har nu siddet og kigget rundt på nettet i flere timer, for at se hvor der i det danske land var brug for hjælp. Jeg havde lyst til at hjælpe trængende i nogle timer den 24 december. Jeg har været på hjemmesiden til Frelsens hær, Mødrehjælpen, Røde kors, etc. etc. Der er ingen steder, hvor man kan blive frivillig. Det siges i medierne at mange har brug for hjælp, hvorfor er det så ikke tilgængeligt på nettet. Du kan købe og sælge alt på nettet, men du kan tilsyneladende ikke give din bare røv væk med mindre den kommer i kontanter… Jeg ved hvad det er muligt at tjene, hvis man vil arbejde i de kostbare timer i julen, men at give det væk gratis - ja, det kan man ikke. Det er fandme en mærkelig verden vi lever i!!

Fru Sol…